Rejse med kæledyr

Photo by Rasulovs/iStock / Getty Images
Photo by Rasulovs/iStock / Getty Images

Mange vælger at tage deres dyr med på ferie – både i ind- og udland. Men har I egentligt styr på
lovgivningen?

Skal I rejse med jeres dyr til lande i Europa, skal dyret ifølge EU-lovgivning være ID-mærket med
chip (tatovering er KUN gyldig, hvis dyret er tatoveret FØR juli 2011), have et EU pas til
selskabsdyr og en gyldig rabiesvaccination. Rabiesvaccinen kan tidligst gives, når dyret er 12 uger
gammelt og er først gyldig 21 dage efter vaccination. Den er herefter gyldig i 3 år.

Uden for Europa kan der gælde specielle regler, det anbefales derfor at kontakte det respektive
lands ambassade, for at få regler for det enkelte land. I Norge kræves for eksempel at hunden
behandles med ormekur før indrejse. Dette skal udføres af en dyrlæge og noteres i passet.

Yderligere information kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside, rejse med dyr:
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Rejse_med_kaeledyr/Sider/Rejse_med_kaeledyr.aspx
Udover lovgivningen kan det være en god ide at orientere sig om ens rejsemål har alvorlige
smitsomme sygdomme, der ikke findes i Norden, for at beskytte ens kæledyr bedst muligt. For
eksempel findes Leismania, Erhlicia og babesia i sydeuropa. Følg følgende link for yderligere
information: http://www.cvbd.org/en/occurrence-maps/world-map/

Det er derfor vigtig at planlægge i god tid, når I skal rejse ud af Danmark med jeres kæledyr.
Kontakt gerne Skørping Dyreklinik for uddybende rådgivning på telefon 25777274 eller kig forbi klinkken på Jyllandsgade 9 i Skørping.

Nytårsangst hos hunde og katte

Nytår - Hvad skal jeg gøre?

Nytår, er for de fleste dyr et helvede af angst, panik og utryghed. Vores kæledyr; hunde og katte er ikke skabt til, eller i stand til at forstå formålet med Nytår. Derfor kræver begivenheden specielle hensyn og ikke mindst indlæring for at sikre vores kæledyr kommer igennem dage uden midlertidig eller varige skader til følge.

Hvornår starter indlæring?

Indlæring starter dag 1 – og resten af dit kæledyrs liv. Et vel stimuleret og aktivt kæledyr der er mæt på oplevelser, kan lang lettere håndtere Nytår, frem for et kæledyr som ikke har været udsat for mange stimuli på en hensigtsmæssig måde.
Har du glemt at indlære dit kæledyr, vil det være en god ide at starte til januar. Stop aldrig træningen. Fortsæt og vedligehold. Målet er at man ikke hvert år skal starte forfra med hele programmet, eller hvert år omkring den 01. december pludselig kommer i tanke om at hjemmets dyr faktisk har det rigtig skidt i denne tid. Det bedste resultat opnås hvis du træner korrekt, så kontakt en kyndig adfærdskonsulent desangående. Indlæres det forkert, kan man i stedet opnå modsat virkning.

Symptomer på nytårsangst ved hund og kat:

  • Ryster, puster, savler

  • Klæber til sin ejer

  • Piber, gør eller hyler

  • Hyperaktiv eller nedtrykt

  • Forsøger at gemme sig

  • Begynder at grave

  • Forsøger at flygte fra lydene

  • Besørger indenfor

  • Halser og er generelt urolig (kan ikke falde til ro)

  • Mister appetitten

Primære symptomer på angstrespons:

  • Gemmer sig

  • Springer over indhegning / gennem vindue

  • Forsøger at grave sig gennem gulvet

  • Kollapser

  • Lægger sig ind under sofa, seng og lignende

  • Ekstrem svær (eller slet ikke til) at komme i kontakt med

Her kan det begynde at blive svært at berolige/komme i kontakt, og måske er hunden allerede på vej i chok. Kig på hundens slimhinder i munden (tandkødet). Er det normalt? (hvilket vil sige pink/lyserødt - på de fleste dyr). Hvis ikke; er de i stedet hvide, skal alarmklokken lyde – hunden er på vej i chok: Kontakt øjeblikkeligt dyrlægen, og GIV IKKE beroligende medicin uden samråd med dyrlægen.

Behandlingsmuligheder

Helt generelt er det utroligt vigtigt ikke forstærke hundens angst ved indirekte at belønne den gennem ekstra opmærksomhed og ynken. Optræd selv roligt og ubekymret, da det vil smitte af på den.

Tilvænning

Ved at udsætte hunden for det den frygter samtidigt med belønninger (godbidder/legetøj), kan man gradvist vænne den til lyden af fyrværkeri (Kaldes desensibilisere og kontrabetinge). Man kan købe en cd med fyrværkerilyde for eksempel Sounds scary, starte med at afspille den lavt og derefter gradvist øge volumen.

Indsvøb

Brug af pres er en kendt metode at dulme nerver, smerte og urolighed, f.eks. hos utrøstelige nyfødte spædbørn (som svøbes i stof) og f.eks. hos børn med adfærdsmæssige problemer (damp, autisme og andre neurologiske sygdomme). Dette har vist også at gøre sig gældende for hunde. Man har derfor udviklet Thundershirten, der med sit blide konstante tryk giver en beroligende virkning på hunde, der udviser symptomer på angst og urolighed.

Kosttilskud og feromoner

En lettere nervøs hund eller kat vil ofte kunne klarer sig med et kosttilskud eller feromoner. Fordelen ved disse produkter er, at de er uden kendte bivirkninger. Det er dog vigtigt at begynde at bruge dem i god tid dvs. allerede i starten af december. Der er mange forskellige produkter, kom ned på klinikken, her kan vi hjælpe med at finde den bedste løsning samt forklarer de forskellige virkemekanismer. (Eksempler på kosttilskud er Zylkéne, Serene Um og AnxiCalm. Eksempler på feromoner er Adaptil og Feliway)

Medicin

Er din hund eller kat meget bange kan det blive nødvendigt at medicinere den nytårsaften. Du skal henvende dig i god tid på klinikken for at vi i samråd kan finde den bedste løsning til din hund/kat. Der findes forskellige produkter på markedet og det kan være en god ide at afprøve dem før selve nytårsaften.

Gode råd “På selve Nytårsaften”

  • Gå lange ture, og sørg for at hunden er godt aktiveret mentalt (masser af problemløsningsopgaver), således at hunden er træt og tilfreds om aftenen. Gå sidste tur tidligt på aftenen eller inden det skyder alt for meget. Husk at holde hunden i snor.

  • Luk vinduer, træk gardinerne for, tænd for TV eller radio (med dyrefilm med bevægelse, klassisk musik (Mozart) med ”høj styrke” (husk hundens hørelse er mennesket meget overlegent).

  • Undgå at fyre fyrværkeri af i nærheden af hvor hunden befinder sig.

  • Du må under ingen omstændigheder trøste eller ynke hunden, selv om det virker uroligt og angst – husk at dette kun forstærker angsten/uroen!! I stedet sætter man sig stille og roligt, og stryger hunden op og ned langs siderne fra øre til hofte af kroppen (ikke bagben), og dette gøres i slowmotion (du tæller fra 10 – 12 fra øre til hofte) samtidig med at du støtter hunden. Har du lært massage, så brug det flittigt.

  • Du selv lader som om absolut ingen ting sker. Du må absolut ikke stille dig ved vinduet og se på fyrværkeriet, men du bør kun være sammen med hunden. Vær så normal som muligt/hav en adfærd så normal som muligt.

  • Når skyderiet virkeligt begynder, er hunden allerede i gang med at søge godbidder (virkelig ekstra lækre og ”aldrig set og smagt før”) eller lignende aktivitet som fx et stort råt kødben samt rigeligt med vand, den kan drikke.

  • Lad aldrig hunden uden snor i de dage, der skydes. Går der først panik i vovse, har de det med at løbe i en uforudsigelig retning. Lad dem heller ikke alene i haven (indhegnet eller ej) også her kan der ske uforudsigelige ubehagelige overraskelser.

  • Hold katten indenfor.

  • Man forlader aldrig sit dyr nytårsaften!

Opsummering.

  • Genkend de primære symptomer på angst (gispen, rastløs, urolig, utilpas…)

  • Forsøg at desensibilisere og kontrabetinge ved forstærkning (godbid, ros…) og langsomt øgning af stimulusintensiteten.

  • Forstå de primære angstresponser (grave, gemme, ude af kontrol adfærd).

  • Brug kun traditionel medicin for at beskytte hunden eller omgivelserne.

  • Udvis tålmodighed og forståelse – dit dyr skal måske bruge længere tid på at lære at respondere roligt end forventet, men belønningen for både dit dyr og dig selv, vil være ”anstrengelserne” værd.

  • Lad aldrig dit dyr være alene hjemme, hvis du ikke ved hvordan det responderer (hverken på eller ikke på nogen former for medicin).

  • Det kan ikke siges for ofte: Det er ekstremt vigtigt at tilvænne hunde og katte til høje lyde af mange slags, og helst fra tidlig alder – hvalp/killing – og det er trods alt bedre at forebygge end at skulle helbrede. Det er dog aldrig for sent at tage ansvar for sit dyr og igangsætte indlæring.

  • Er lydene indenfor 10 meter fra hunden, kan lukkemusklen i øret ikke nå at lukke og derfor opleves det ofte som et regulært chok af hunden og især hvis der ikke er taget skridt til at vænne hunden til vor underlige verden på mange andre områder. Et generelt selvsikkert dyr, håndterer nytårsaften bedre end et overbeskyttet og usocialiseret dyr.

Skørping Dyreklinik&  UTIKA Hundeadfærdsskole



 

Vaccination Hund og Kat

Vaccination Hund og Kat

Der er mange meninger om, hvor lidt og hvor meget vores hunde/katte skal vaccineres. Her får du fakta om de sygdomme ,vi kan vaccinere imod og vores anbefalinger til vaccinationsprogram.

Baggrund
Vaccination er en forebyggende foranstaltning, der anvendes til sunde dyr før sygdom indtræder. Hundens/kattens immunsystem bliver aktiveret til at danne antistoffer mod bestemte livstruende sygdomme. I forbindelse med den årlige sundhedsundersøgelse anbefaler vi, at hunden/katten bliver vaccineret. Herved kan man beskytte hunden/katten mod bestemte livstruende sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod. Hundens/kattens evne til at danne antistoffer mod vaccinevirus nedsættes betydeligt ved anden sygdom. Kun raske hunde/katte bliver vaccineret. Det kan diskuteres, hvis hunden/katten aldrig møder andre hunde/katte i dagligdagen, om årlig vaccination er nødvendigt.


Hvalpens basisvaccination

Hvis den drægtige tæve er vaccineret, vil råmælken under normale forhold beskytte hvalpen de første 12-16 uger mod mange forskellige sygdomme. Mængden af beskyttende antistoffer aftager med tiden. Ved 12 ugers alderen begynder hvalpen selv at kunne danne antistoffer samtidig med at antistofferne fra moderdyret aftager og derfor anbefaler vi, at første basisvaccination gives ved 12 ugers alderen. Anden basisvaccination gives ved 16 ugers alderen.
Er der særlig risiko for, at hvalpene kan smittes før 12 ugers alderen, kan det være nødvendigt at starte vaccinationsprogrammet før. Basisvaccinationerne ved 12 og 16 ugers alderen er da stadig nødvendige.


Vaccination af hunde

På Skørping Dyreklinik vaccinerer vi mod 4 virussygdomme og 1 sygdom forårsaget af bakterier (5 totalt). Vaccinen indeholder dræbte eller levende svækkede virus/bakterier, der er behandlet, så de ikke forårsager sygdom, men aktiverer hundens immunsystem til at danne antistoffer mod pågældende sygdomme. Hund, der skal ud og rejse, skal alle vaccineres mod rabies (hundegalskab).

 

1. Hundesyge (Canine Distemper)

Hundesyge er en vidt udbredt og smitsom virussygdom, der ses hos hunde, ræve, ulve og beslægtede arter, f.eks. mink og fritte. Sygdommen forekommer fortrinsvis hos unge hunde, men også voksne og ældre hunde kan blive smittet.
Smitten overføres til den sunde hund ved kontakt med en syg hund, eller hvis hunden optager smittet spyt, sekret fra øjne og næse, afføring eller urin. En rask hund kan f.eks. træde i urin fra en syg hund, få lidt på poterne og senere slikke det i sig. En hundeejer kan på tilsvarende måde transportere smitstof med hjem, f.eks. under skosålerne.
De første tegn på at hunden er smittet vil være feber (39,5-40,5) og forkølelseslignende symptomer, som flåd fra øjne og næsebor. Hunden vil miste ædelysten og blive nedstemt. Der kan desuden ses opkastninger samt undertiden diarrè og hoste.Efter få dage vil temperaturen falde, men senere stige igen. I anden fase vil der ofte støde alvorlige følgesygdomme til som lunge- og mavetarmbetændelse. Et par uger efter de første symptomer er observeret, kan der ydermere udvikles voldsomme hornagtige fortykkelser af trædepuder og snude.
Hundesyge er skyld i stor dødelighed, og hunde, som overlever sygdommen, kan være stærkt svækkede.
Vaccinationsinterval: Basisvaccination og herefter hvert 3 år.


2. Smitsom leverbetændelse (Hepatitis)

Smitsom leverbetændelse er en infektion med en virus, som kaldes adenovirus type 1. Adenovirus findes over hele verden og er yderst smitsom. Ud over hunde kan ulve, coyote-hunde og bjørne blive smittet. Lidelsen er grundet den udbredte vaccination meget sjælden i Danmark. Den rammer primært unge hunde og angriber leveren.
Smitten med adenovirus sker via urin, afføring eller spyt fra hunde, der har virussen. Adenovirus kan ligge i omgivelserne i flere uger og være smitsom. Virussen kan dog dræbes af desinfektion med en 1-3% klorinopløsning.
Sygdomstegn er feber, nedstemthed, opkastninger, blødninger i slimhinder, smerte i bugregionen og evt. gulsot. Dødeligheden er stor.
Vaccinationsinterval: Basisvaccination og herefter hvert 3 år.

 

3. Smitsom tarmbetændelse (Parvovirusdiarre)

Parvovirusdiarré skyldes parvovirus og er en akut og meget smitsom tarmbetændelse hos hunde. Sygdommen rammer især hvalpe, der er mellem 6 og 20 uger gamle, ikke-vaccinerede hunde og ældre, svækkede hunde. Parvovirus er udbredt i Danmark.                                                                                         Sygdommen smitter direkte mellem hunde eller via virusholdig afføring. Virusen er meget hårdfør og kan overleve i miljøet meget længe. Dødeligheden er høj, hvis ikke hunden kommer
under dyrlægebehandling hurtigt. Sygdomstegn er nedstemthed, vandig blodig diarré, opkastninger og evt hjerteproblemer.
Vaccinationsinterval: Basisvaccination og herefter hvert 3 år.

 

4. Kennelhoste

Kennelhoste er en fællesbetegnelse for flere forskellige infektioner i hundens luftveje og skyldes flere forskellige vira og bakterier. De vigtigste er parainfluenzavirus og bakterien bordetella bronchiseptika. Hunde i alle aldre kan få kennelhoste og sygdommen er almindeligt i Danmark.
Sygdommen overføres via kontakt med andre, smittebærende hunde. Ud over luftbåren smitte, kan smitten også overføres med foderskåle, legetøj, pinde og beklædning.
Inkubationstiden for kennelhoste er mellem 5 og 10 dage. Begyndende symptomer vil være en let tør hoste og en smule nedstemthed hos hunden. Der er en tendens til, at yngre hunde bliver lidt hårdere angrebet end ældre hunde. Ofte er det hosten, der er det største problem, fordi den virker selvforstærkende,og fordi et hosteanfald kan ende i en opkastning. Hunden kan få feber, dvs. en temperatur over 39,3 °C, og det er ofte årsagen til manglende ædelyst. I nogle tilfælde kan der også opstå lungebetændelse, fordi hundens immunforsvar er generelt svækket, og den derfor er mere modtagelig over for en infektion med bakterier.
Almindelige vacciner mod kennelhoste dækker Parainfluenzavirus. Hvis hunden skal i hundepension anbefales det også at supplere med en vaccine mod Bordetella bronchiseptica. Da
der også kan findes andre årsager til udbrud af kennelhoste, er hunden altså ikke helt beskyttet, men det er pt. de bedste muligheder vi har på nuværende tidspunkt.
Vaccinationsinterval: Basisvaccine og herefter hvert år.

 

5. Leptospirose

Leptospirose opstår på grund af en type bakterier, som hedder spirokæter. Der er to forskellige slags spirokæter, der har betydning for udviklingen af to varianter af sygdommen leptospirose hos hunde. 1. Leptospira canicola-bakterien er årsag til den såkaldte stuttgarter-hundesyge. 2. Leptospira ictehæmorrhagica-bakterien er årsag til den form for leptospirose, som kaldes weilsk-syge. Begge typer bakterier er zoonoser, hvilket vil sige, at de kan smitte til mennesker. De forekommer dog meget sjældent herhjemme.
Leptospira-bakterier udskilles med urinen, og derfra går infektionsvejene normalt via sår i hudenog slimhinder, f.eks. munden. Hvis din hund færdes blandt mange andre hunde eller på steder, hvor mange hunde luftes (større parker, udstillinger osv.), vil smitte kunne overføres, f.eks. via urin i vandpytter.
Sygdomstegn er forskellige alt efter om det er Stuttgarter-hundesyge eller Weilsk-syge.
Ved Stuttgarter-hundesyge knytter symptomerne sig tæt til bakteriens skader på nyrevævet. Beskadigelsen af nyrevævet kan ske hurtigt eller langsomt, evt. over flere år. Ved hurtig ødelæggelse af nyrerne forekommer følgende symptomer: høj feber, nedstemthed, tørst, bugsmerter, sår i mundhule og på tungen. Ved langsom ødelæggelse af nyrevævet er symptomerne: let træthed, opkast, diarré/forstoppelse.
Weilsk-syge også kaldet smitsom gulsot, fordi bakteriens skader på især leveren fremkalder gulsot, så hud og slimhinder bliver gullige. Symptomerne er derfor som følge af leverbeskadigelse: pludselig feber, nedstemthed, gulsot, opkast, blodig diarre, blodsprængte øjenslimhinder.
Vaccinationsinterval: Basisvaccine og herefter hvert år.

 

Andre eksempler på vacciner til hund

 

Hundegalskab (Rabies)

Rabies skydes en rhabdovirus, som kan smitte alle varmblodede dyr, herunder også mennesker. Rabiesvirus smitter ved bid og hurtigt angriber virus nervesystemet, hvor det opformeres. Senere findes det i spytkirtlerne, så hunden kan overføre smitte via bid. Sygdomstegn er ændret adfærd, aggressivitet, nervøsitet, kramper og/eller lammelser. Sygdommen er oftest dødelig og angrebne dyr skal ifølge loven straks aflives. I Danmark findes rabiesvirus kun i flagermus, hvor virus ikke giver anledning til sygdom. Fra tid til anden kan der krydse en rabiesinficeret ræv grænsen sydfra.Vi vaccinerer ikke rutinemæssigt mod rabies, men skal hunden til udlandet, skal den vaccineres mod rabies.
Vaccinationsinterval: 1 gang ved tidligst 12 uger og derefter hvert 3 år. (vaccinen må ske 3 uger før udrejse)

 

Borreliose (Lymes Disease)

Borreliose skyldes en borrelia-bakterien. Borrelia-bakterien overføres i Danmark især via skovflåten. Efter at en skovflåt med borreliabakterie i sin spytkirtel er hoppet på en hund, vil smitten blive overført i løbet af 12-48 timer. Sygdommen vil så udvikle sig efter 2 - 18 uger. Symptomerne hos hunden vil være er feber, træthed, hævede lymfeknuder, ømhed i led og muskler, evt. lammelse af specielt ansigtsnerven og ændringer i hundens normale adfærd. Ved bakterieangreb på nervesystemet, vil der også kunne ses epileptiske anfald og forstyrrelser i hjertets funktion.
Har man en hund, der færdes meget i skov og udsættes for mange flåter kan det være en god ide at vaccinere mod denne sygdom. Det er vigtigt at huske at forebygge flåtbid selvom hunden er borrelia-vaccineret, da flåter kan overføre andre alvorlige sygdomme.
Hunden skal vaccineres 2 gange med 4 ugers mellemrum - og derefter en gang årligt.

 

Leishmaniose

Leishmania er en protozoe (en lille parasit), som kan give alvorlige infektioner hos hunde og mennesker. Smitte sker primært efter bid fra sandfluer/myg (mellem-
vært) hvorefter parasitten trænger ind i hundens celler. Her kan de forårsage alvorlig sygdom hos hunden.
Infektionen ses i lande, som Nordafrika, Sydamerika, Europa og Asien. I Europa er det primært Sydeuropa (Spanien, Portugal, Italien, Kroatien og Grækenland), som er områder, hvor hunde kan blive smittet og samtidig er lande, hvor sandfluer/myg trives. Der findes ikke sandfluer i Danmark. Mennesker kan også smittes med Leishmaniasis via bid fra sandfluer eller direkte kontakt med smittede dyr. Symptomerne på Leishmaniasis hos hunde vil være: hudforandringer, hårtab omkring øjnene, svær hudbetændelse, vægtab, hævede lymfeknuder, nyresvigt, næseblod, blodmangel, lebetændelse og diarre.
Vaccination skal ske 3 gange med 2 ugers mellemrum inden rejse. Derefter revaccineres en gang årligt.


Killingens basisvaccination

Skørping Dyreklinik anbefaler basisvaccination af killinger i alderen 12 og 16 uger, samt årlig revaccination til immunisering af katte mod kattesyge (panleukopeni), katteinfluenza (herpes/calici-virus) samt chlamydiainfektion (4 totalt).  Skal katten ud og rejse, kræver nogle lande, at katten er vaccineret mod felin leukæmivirus (FeLV)

 

Vaccination af Katte

 

1. Kattesyge (panleukopeni)

Kattesyge skyldes parvovirus som findes over hele verden. Katte under 1 år er mest modtagelige, men også ældre katte kan smittes. Kattesyge er en meget smitsom virussygdom. Smitte sker ved direkte kontakt mellem kattene, fordi virusen bliver udskilt gennem afføringen. Virusen er i stand til at overleve i lang tid uden for katten, så smitte behøver ikke kun at ske ved direkte kontakt. er hurtigt og der er en høj dødelighed. Sygdomstegn er stærkt påvirket almentilstand, høj feber, opkastninger, diarré og appetitløshed, og den ender ofte dødeligt. De katte, der overlever sygdommen, kan blive kronisk syge med udtalt utrivelighed.
Vaccinationsinterval: Basisvaccine, revaccination efter 1 år og herefter hvert 3 år.

 

2/3. Katteinfluenza

Katteinfluenza skyldes forskellige infektioner i kattens øvre luftveje, men i ca. 85 % af tilfældende skyldes det infektion med felin rhinotracheitis herpesvirus eller Calicivirus. Katteinfluenza er utrolig smitsomt og smitte kan ske ved direkte kontakt mellem kattene, men virussen kan også spredes gennem luften. Symptomer på katteinfluenza er feber, nysen, øjenflåd, evt sår i mund og tilstødende kan katten få lungebetændelse. Sygdomsforløbet og prognose afhænger af hvilket virus og hvor mange virus/bakterier, der er involveret, samt hvor tidligt i forløbet katten kommer under behandling. Katteinfluenza kan være dødeligt.
Vaccinationsinterval: Basisvaccine og herefter hvert år.

 

4. Chlamydiainfektion (chlamydia felis)

Chlamydiainfektion skyldes bakterien Chlamydia felis. Sygdommen er smitsom og sker ved direkte kontakt. Det er især katterier og hustande med mange katte, der kan have problemer med sygdomme. Katte med chlamydiainfektion vil ofte have øjenbetændelse. Selve sygdomsforløbet vilnormalt være mildt og kortvarigt.
Vaccinationsinterval: Basisvaccine og herefter 1 gang årligt.

 

Leukæmi (FeLV)

Katteleukæmi forårsages af et retrovirus, der kaldes Felin leukæmivirus med forkortelsen FeLV. Virusen ødelægger de hvide blod-legemer og kan give anledning til kræft og blodmangel. Katte-
leukæmi forekommer i Danmark men især steder, hvor der er mange katte samlet.                               Virussen udskilles hovedsageligt gennem spyttet. De fleste katte bliver derfor smittet ved tæt kontakt med en inficeret kat, især gennem almindelig soignering og slikning, men også ved bid. Hvis en drægtig hunkat er inficeret, bliver fostret også smittet. Symtomer kan være mange forskellige, men overordnet sker der det for katten, at immunapparatet svækkes og derfor er den ikke i stand til at bekæmpe andre sygdomme.
!!!Sygdommen kan ikke kureres og smittede katte bør aflives, da de kan smitte andre katte!!!
Vaccinationsinterval: Basisvaccination og herefter hvert år.


 Sundhedsundersøgelse


-udføres altid i forbindelse med vaccination-

 

I forbindelse med den årlige vaccination udfører Skørping Dyreklinik altid en grundig sundhedsundersøgelse for at opfange eventuelle sygdomstegn hos hunde/katte. Hunden/katten ældes hurtigere end mennesker med deraf følgende skavanker, som kan være svære at erkende tidligt for ejer. Ved sundhedsundersøgelsen tjekkes hunden/katten efter et i forvejen fastlagt skema (se nedenfor). Vi lægger meget vægt på denne undersøgelse for at forebygge i stedet for at behandle.

Hunden bliver ved sundhedsundersøgelsen vejet og alle notater skrives i dyrets journal. Hundens/kattens trivsel diskuteres, samt behov for eventuelle blodprøver eller andre relevante ekstra undersøgelser.

   -Øjne og øjenlåg betændelse, slimhindens farve, uklarheder i øjet mm
   -Næse flåd, hævelser mm
   -Tænder og mundhule tandsten, løse tænder, tandkødsbetændelse, tilbageholdte tænder mm
   -Ører (evt otoskopi) øremider, øregangsbetændelse, fremmedlegemer mm
   -Hjerte/lunger (stetoskopi) unormale tilstande diskuteres og noteres
   -Hud og hårlag herunder utøj, fældning, skæl, mat pels mm
   -Lemmer besværet gang, halthed, hævelser mm
   -Poter og kløer rødme mellem trædepuder, negleklip hvis tiltrængt
   -Navle og lyskeregion brok
   -Bughule mærkes igennem udfyldninger, ømheder eller andre unormale tilstande
   -Halen haleknæk
   -Analkirtler ved problemer klemmes analkirtler
   -Ernæringstilstand fodring diskuteres evt slankeprogrammer
   -Afførring Evt laboratorieprøve for orm hvis det skønnes nødvendigt

Tid til vaccination/sundhedsundersøgelse kan bestilles på telefon 25777274 eller online her

 


        

 

Read More

Senior hund og kat

Senior hund og kat

Vores kæledyr bliver ældre, fordi vi passer godt på dem med foder, motion, pleje og behandling. I takt med at vores kæledyr bliver ældre, kommer der også flere skavanker til.
En kat betragtes som senior fra dens 8. leveår, for hunde afhænger det af racen. En hund af stor race kan være senior allerede, når den fylder 6 år, mens mindre hunderacer er senior ved 8 års alderen.

Ældnings tegn

Tegn som grå hår og nedsat aktivitet er tydelige, mens andre symptomer på ældning er vanskeligere at erkende.
Det er vigtig at huske, at alder ikke er en sygdom, men at man kan forvente visse almindelige ændringer og alders relaterede sygdomme, som vil svække ens kæledyrs helbred.

Fysiske ændringerne kan være:

    Sover mere
    Mindre aktiv
    Mindre kontakt med familien
    Aggressiv
    Desorienteret og forvirret
    Ændret vægt
    Tab af pels
    Tab af muskelmasse
    Dårlig ånde
    Øget savl
    Misfarvede tænderne
    Ændret appetit og drikkelyst
    Mindre renlig
    Ufrivillig vandladning
    Tisser ofte og kortvarigt
    Stiv og halt – særligt efter hvile
    Mistet syns- og høresans
    Hyppig diarré
    Opkast
    Gentage infektioner

Disse ændringer vil ofte være symptomer på fysiske eller medicinske sygdomme, man ved hjælp af behandling kan afhjælpe eller bedre, så ens senior hund eller kat får et bedre liv.

Sygdomme hos ældre hunde og katte

Tandproblemer er det mest almindelige problem hos den gamle hund/kat. De gør ondt og kan desuden pga. spredning af infektion fra tænderne medføre nyre, lever og hjerteproblemer.

Overvægt øger risiko for sukkersyge og leversygdomme samt øger belastningen af led og ryg.

Hormonelle-forstyrrelser som sukkersygeog stofskiftelidelser påvirker hele kroppen og resulterer i en hund/kat, der er både mentalt og fysisk ude af balance.

Nyre og lever sygdomme. Svækkelse af disse svækker kroppens “rensningsanlæg", og der opstår ubalance. Nyresvækkelse er et stort problem hos katte. Desværre ses de kliniske tegn som fx. vægttab, opkast, kvalme først når nyrefunktionen er reduceret med 75 %.

Urininkontinens og livmoderbetændelse. Urininkontinens kan opstå som følge af sterilisering og i sjældnere tilfælde efter kastration, men det kan også optræde med alderen, da musklen, som skal lukke for urinrøret, bliver slap.
Livmoderbetændelse ses relativt hyppigt ved ældre, ikke steriliserede hunhunde. Dette er oftest nogle uger efter en løbetid og hunden begynder at drikke meget og ejer opdager til tider flåd fra skeden.

Hjerte kredsløb problemer, hvor hunden/katten puster ved aktivitet og hoster både ved aktivitet og når den sover.

Gigt i led og ryg er meget almindelige og giver smerter, halthed og for meget uheldige nedsat nyre og tarm funktion.

Tab af syn og hørelse svækker dyrets sanser og kan bevirke meget utryghed

Cancer og andre knuder er meget almindelige. 80 % vil ved behandling i rette tid kunne blive helt raske.

 
Forebyggelse

Forebyggelse eller hæmning af den almindelige ældningsproces kan opnås ved at tilbyde et senior foder til ens kat fra 7-8 års alderen og ens hund fra ca. 7 års alderen afhængig af race.
Senior foder er produceret med lavere protein og saltindhold, så lever- og nyre belastningen sænkes. Mange er desuden også tilsat andre vævsbekyttende stoffer der f.eks. hæmmer gigtforandringer eller skader på nervevæv.

For de fleste sygdomme, vil en tidlig diagnose desuden øge mulighederne for en god behandlingseffekt så livskvaliteten for ens senior kat eller hund fremmes.

Ved et senior tjek hos Skørping Dyreklinik undersøges for sygdom ved en grundig gennemgang af hele dyret. Denne undersøgelse, sammenhold med ejers oplysninger om æde, drikkelyst og andre ændringer, bruges til at vurdere behovet for yderlige undersøgelser. Disse yderlige undersøgelser kan være blod, urin eller afføringsprøver, røntgen eller EKG undersøgelser.

Bestil tid til senior tjek på telefon 25777274 eller via online booking

Beskyt dine dyr mod Flåten

Så er SKOVFLÅTEN her!!!

Klik for større billede

I dag har jeg fundet flåter på både en Golden Retriever og en huskat. Varmen har vækket dem. Det er derfor tid til at beskytte din hund og kat mod skovflåter (og lopper).


Kig ned på klinikken, så kan vi hjælpe dig med at finde det helt rigtige loppe- og flåtmiddel til din hund eller kat. 

Kontaktoplysninger her.

Mvh Gry, Skørping Dyreklinik