Hunde og Parvovirus

Photo by tzahiV/iStock / Getty Images
Photo by tzahiV/iStock / Getty Images

Fakta om Parvovirus og smitteveje

Parvovirus en DNA-virus, der giver akut tarmbetændelse hos hund. Virus er yderst smitsomt. Parvovirus opformeres i tarmen og udskilles i hundens afføring. Viruspartiklerne er hårdføre og kan overleve i op til 6 måneder i omgivelserne. Dette er sandsynligvis årsagen til at de fleste hunde smittes efter kontakt med kontamineret jord. Smitten optages gennem munden.

Symptomer

De første tegn på sygdom starter 4-14 dage efter hunden er blevet smittet. De første tegn på sygdom er nedstemthed, appetittab og feber. Efter yderligere et par dage vil man se:

  • Opkast (ofte voldsom)
  • Diarré, der ofte er blodtilblandet
  • Feber
  • Dehydrering, der i værste fald kan fører til chok
  • Nedsat modstandskraft over for andre sygdomme

Infektionen er specielt alvorlig for hvalpe samt gamle immunsvækkede hunde, der kan risikere at dø af sygdommen.

Hos helt spæde hvalpe kan sygdommen desuden ramme hjertet. Hvalpen vil så få åndenød, hurtig puls og blege slimhinder, hvilket kan lede til pludseligt dø.

Diagnose

Ved Dyrlægen kan man ved mistanke om parvovirus ud fra symptomerne, undersøgeafføring for forekomst af parvoviruspartikler ved hjælp af en test.

Behandling

Der findes ingen behandling, der dræber parvovirus partiklerne.  Behandlingen er derfor en understøttende behandling rettende sig mod hundens symptomer.  En vigtig del af terapien er væskebehandling, da en dehydreret og meget medtaget hund er i risiko for at gå i chok. Andre tiltag kan være: blodtransfusion, interferoner; stoppende midler,  parenteralt fødeindtag ( maven får ro) og tiltider antibiotika for at forhindre fremvækst af sygdomsfremkaldende bakterier i tarmkanalen under sygdommen.

Forebyggelse

Parvovirus kan forebygges gennem vaccination. Hvis tæven er vaccineret vil hendes hvalpe desuden være delvist beskyttet gennem modermælken.

Prognose

Prognosen er god for voksne hunde, der får den rigtige behandling. Hvalpe er derimod i større risiko for at dø af sygdommen. Hvis hvalpens hjerte også er påvirket af sygdommen, er prognosen decideret dårlig, hvalpen er i stor risiko for at dø.

Vaccination mod parvovirus indgår i vores standard vaccinationsprogram og er efter indgivelse gyldig i tre år.

Hvis din hund er regelmæssigt vaccineret efter anbefalingerne, er risikoen for, at den bliver syg meget lille end hvis den ikke er vaccineret.

Hvis du er i tvivl om hvorvidt din hunds vaccination er opdateret og den normalt kommer til vaccination hos os, anbefaler vi, at du ringer til os på Skørping Dyreklinik 25777274

Vaccination Hund og Kat

Vaccination Hund og Kat

Der er mange meninger om, hvor lidt og hvor meget vores hunde/katte skal vaccineres. Her får du fakta om de sygdomme ,vi kan vaccinere imod og vores anbefalinger til vaccinationsprogram.

Baggrund
Vaccination er en forebyggende foranstaltning, der anvendes til sunde dyr før sygdom indtræder. Hundens/kattens immunsystem bliver aktiveret til at danne antistoffer mod bestemte livstruende sygdomme. I forbindelse med den årlige sundhedsundersøgelse anbefaler vi, at hunden/katten bliver vaccineret. Herved kan man beskytte hunden/katten mod bestemte livstruende sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod. Hundens/kattens evne til at danne antistoffer mod vaccinevirus nedsættes betydeligt ved anden sygdom. Kun raske hunde/katte bliver vaccineret. Det kan diskuteres, hvis hunden/katten aldrig møder andre hunde/katte i dagligdagen, om årlig vaccination er nødvendigt.


Hvalpens basisvaccination

Hvis den drægtige tæve er vaccineret, vil råmælken under normale forhold beskytte hvalpen de første 12-16 uger mod mange forskellige sygdomme. Mængden af beskyttende antistoffer aftager med tiden. Ved 12 ugers alderen begynder hvalpen selv at kunne danne antistoffer samtidig med at antistofferne fra moderdyret aftager og derfor anbefaler vi, at første basisvaccination gives ved 12 ugers alderen. Anden basisvaccination gives ved 16 ugers alderen.
Er der særlig risiko for, at hvalpene kan smittes før 12 ugers alderen, kan det være nødvendigt at starte vaccinationsprogrammet før. Basisvaccinationerne ved 12 og 16 ugers alderen er da stadig nødvendige.


Vaccination af hunde

På Skørping Dyreklinik vaccinerer vi mod 4 virussygdomme og 1 sygdom forårsaget af bakterier (5 totalt). Vaccinen indeholder dræbte eller levende svækkede virus/bakterier, der er behandlet, så de ikke forårsager sygdom, men aktiverer hundens immunsystem til at danne antistoffer mod pågældende sygdomme. Hund, der skal ud og rejse, skal alle vaccineres mod rabies (hundegalskab).

 

1. Hundesyge (Canine Distemper)

Hundesyge er en vidt udbredt og smitsom virussygdom, der ses hos hunde, ræve, ulve og beslægtede arter, f.eks. mink og fritte. Sygdommen forekommer fortrinsvis hos unge hunde, men også voksne og ældre hunde kan blive smittet.
Smitten overføres til den sunde hund ved kontakt med en syg hund, eller hvis hunden optager smittet spyt, sekret fra øjne og næse, afføring eller urin. En rask hund kan f.eks. træde i urin fra en syg hund, få lidt på poterne og senere slikke det i sig. En hundeejer kan på tilsvarende måde transportere smitstof med hjem, f.eks. under skosålerne.
De første tegn på at hunden er smittet vil være feber (39,5-40,5) og forkølelseslignende symptomer, som flåd fra øjne og næsebor. Hunden vil miste ædelysten og blive nedstemt. Der kan desuden ses opkastninger samt undertiden diarrè og hoste.Efter få dage vil temperaturen falde, men senere stige igen. I anden fase vil der ofte støde alvorlige følgesygdomme til som lunge- og mavetarmbetændelse. Et par uger efter de første symptomer er observeret, kan der ydermere udvikles voldsomme hornagtige fortykkelser af trædepuder og snude.
Hundesyge er skyld i stor dødelighed, og hunde, som overlever sygdommen, kan være stærkt svækkede.
Vaccinationsinterval: Basisvaccination og herefter hvert 3 år.


2. Smitsom leverbetændelse (Hepatitis)

Smitsom leverbetændelse er en infektion med en virus, som kaldes adenovirus type 1. Adenovirus findes over hele verden og er yderst smitsom. Ud over hunde kan ulve, coyote-hunde og bjørne blive smittet. Lidelsen er grundet den udbredte vaccination meget sjælden i Danmark. Den rammer primært unge hunde og angriber leveren.
Smitten med adenovirus sker via urin, afføring eller spyt fra hunde, der har virussen. Adenovirus kan ligge i omgivelserne i flere uger og være smitsom. Virussen kan dog dræbes af desinfektion med en 1-3% klorinopløsning.
Sygdomstegn er feber, nedstemthed, opkastninger, blødninger i slimhinder, smerte i bugregionen og evt. gulsot. Dødeligheden er stor.
Vaccinationsinterval: Basisvaccination og herefter hvert 3 år.

 

3. Smitsom tarmbetændelse (Parvovirusdiarre)

Parvovirusdiarré skyldes parvovirus og er en akut og meget smitsom tarmbetændelse hos hunde. Sygdommen rammer især hvalpe, der er mellem 6 og 20 uger gamle, ikke-vaccinerede hunde og ældre, svækkede hunde. Parvovirus er udbredt i Danmark.                                                                                         Sygdommen smitter direkte mellem hunde eller via virusholdig afføring. Virusen er meget hårdfør og kan overleve i miljøet meget længe. Dødeligheden er høj, hvis ikke hunden kommer
under dyrlægebehandling hurtigt. Sygdomstegn er nedstemthed, vandig blodig diarré, opkastninger og evt hjerteproblemer.
Vaccinationsinterval: Basisvaccination og herefter hvert 3 år.

 

4. Kennelhoste

Kennelhoste er en fællesbetegnelse for flere forskellige infektioner i hundens luftveje og skyldes flere forskellige vira og bakterier. De vigtigste er parainfluenzavirus og bakterien bordetella bronchiseptika. Hunde i alle aldre kan få kennelhoste og sygdommen er almindeligt i Danmark.
Sygdommen overføres via kontakt med andre, smittebærende hunde. Ud over luftbåren smitte, kan smitten også overføres med foderskåle, legetøj, pinde og beklædning.
Inkubationstiden for kennelhoste er mellem 5 og 10 dage. Begyndende symptomer vil være en let tør hoste og en smule nedstemthed hos hunden. Der er en tendens til, at yngre hunde bliver lidt hårdere angrebet end ældre hunde. Ofte er det hosten, der er det største problem, fordi den virker selvforstærkende,og fordi et hosteanfald kan ende i en opkastning. Hunden kan få feber, dvs. en temperatur over 39,3 °C, og det er ofte årsagen til manglende ædelyst. I nogle tilfælde kan der også opstå lungebetændelse, fordi hundens immunforsvar er generelt svækket, og den derfor er mere modtagelig over for en infektion med bakterier.
Almindelige vacciner mod kennelhoste dækker Parainfluenzavirus. Hvis hunden skal i hundepension anbefales det også at supplere med en vaccine mod Bordetella bronchiseptica. Da
der også kan findes andre årsager til udbrud af kennelhoste, er hunden altså ikke helt beskyttet, men det er pt. de bedste muligheder vi har på nuværende tidspunkt.
Vaccinationsinterval: Basisvaccine og herefter hvert år.

 

5. Leptospirose

Leptospirose opstår på grund af en type bakterier, som hedder spirokæter. Der er to forskellige slags spirokæter, der har betydning for udviklingen af to varianter af sygdommen leptospirose hos hunde. 1. Leptospira canicola-bakterien er årsag til den såkaldte stuttgarter-hundesyge. 2. Leptospira ictehæmorrhagica-bakterien er årsag til den form for leptospirose, som kaldes weilsk-syge. Begge typer bakterier er zoonoser, hvilket vil sige, at de kan smitte til mennesker. De forekommer dog meget sjældent herhjemme.
Leptospira-bakterier udskilles med urinen, og derfra går infektionsvejene normalt via sår i hudenog slimhinder, f.eks. munden. Hvis din hund færdes blandt mange andre hunde eller på steder, hvor mange hunde luftes (større parker, udstillinger osv.), vil smitte kunne overføres, f.eks. via urin i vandpytter.
Sygdomstegn er forskellige alt efter om det er Stuttgarter-hundesyge eller Weilsk-syge.
Ved Stuttgarter-hundesyge knytter symptomerne sig tæt til bakteriens skader på nyrevævet. Beskadigelsen af nyrevævet kan ske hurtigt eller langsomt, evt. over flere år. Ved hurtig ødelæggelse af nyrerne forekommer følgende symptomer: høj feber, nedstemthed, tørst, bugsmerter, sår i mundhule og på tungen. Ved langsom ødelæggelse af nyrevævet er symptomerne: let træthed, opkast, diarré/forstoppelse.
Weilsk-syge også kaldet smitsom gulsot, fordi bakteriens skader på især leveren fremkalder gulsot, så hud og slimhinder bliver gullige. Symptomerne er derfor som følge af leverbeskadigelse: pludselig feber, nedstemthed, gulsot, opkast, blodig diarre, blodsprængte øjenslimhinder.
Vaccinationsinterval: Basisvaccine og herefter hvert år.

 

Andre eksempler på vacciner til hund

 

Hundegalskab (Rabies)

Rabies skydes en rhabdovirus, som kan smitte alle varmblodede dyr, herunder også mennesker. Rabiesvirus smitter ved bid og hurtigt angriber virus nervesystemet, hvor det opformeres. Senere findes det i spytkirtlerne, så hunden kan overføre smitte via bid. Sygdomstegn er ændret adfærd, aggressivitet, nervøsitet, kramper og/eller lammelser. Sygdommen er oftest dødelig og angrebne dyr skal ifølge loven straks aflives. I Danmark findes rabiesvirus kun i flagermus, hvor virus ikke giver anledning til sygdom. Fra tid til anden kan der krydse en rabiesinficeret ræv grænsen sydfra.Vi vaccinerer ikke rutinemæssigt mod rabies, men skal hunden til udlandet, skal den vaccineres mod rabies.
Vaccinationsinterval: 1 gang ved tidligst 12 uger og derefter hvert 3 år. (vaccinen må ske 3 uger før udrejse)

 

Borreliose (Lymes Disease)

Borreliose skyldes en borrelia-bakterien. Borrelia-bakterien overføres i Danmark især via skovflåten. Efter at en skovflåt med borreliabakterie i sin spytkirtel er hoppet på en hund, vil smitten blive overført i løbet af 12-48 timer. Sygdommen vil så udvikle sig efter 2 - 18 uger. Symptomerne hos hunden vil være er feber, træthed, hævede lymfeknuder, ømhed i led og muskler, evt. lammelse af specielt ansigtsnerven og ændringer i hundens normale adfærd. Ved bakterieangreb på nervesystemet, vil der også kunne ses epileptiske anfald og forstyrrelser i hjertets funktion.
Har man en hund, der færdes meget i skov og udsættes for mange flåter kan det være en god ide at vaccinere mod denne sygdom. Det er vigtigt at huske at forebygge flåtbid selvom hunden er borrelia-vaccineret, da flåter kan overføre andre alvorlige sygdomme.
Hunden skal vaccineres 2 gange med 4 ugers mellemrum - og derefter en gang årligt.

 

Leishmaniose

Leishmania er en protozoe (en lille parasit), som kan give alvorlige infektioner hos hunde og mennesker. Smitte sker primært efter bid fra sandfluer/myg (mellem-
vært) hvorefter parasitten trænger ind i hundens celler. Her kan de forårsage alvorlig sygdom hos hunden.
Infektionen ses i lande, som Nordafrika, Sydamerika, Europa og Asien. I Europa er det primært Sydeuropa (Spanien, Portugal, Italien, Kroatien og Grækenland), som er områder, hvor hunde kan blive smittet og samtidig er lande, hvor sandfluer/myg trives. Der findes ikke sandfluer i Danmark. Mennesker kan også smittes med Leishmaniasis via bid fra sandfluer eller direkte kontakt med smittede dyr. Symptomerne på Leishmaniasis hos hunde vil være: hudforandringer, hårtab omkring øjnene, svær hudbetændelse, vægtab, hævede lymfeknuder, nyresvigt, næseblod, blodmangel, lebetændelse og diarre.
Vaccination skal ske 3 gange med 2 ugers mellemrum inden rejse. Derefter revaccineres en gang årligt.


Killingens basisvaccination

Skørping Dyreklinik anbefaler basisvaccination af killinger i alderen 12 og 16 uger, samt årlig revaccination til immunisering af katte mod kattesyge (panleukopeni), katteinfluenza (herpes/calici-virus) samt chlamydiainfektion (4 totalt).  Skal katten ud og rejse, kræver nogle lande, at katten er vaccineret mod felin leukæmivirus (FeLV)

 

Vaccination af Katte

 

1. Kattesyge (panleukopeni)

Kattesyge skyldes parvovirus som findes over hele verden. Katte under 1 år er mest modtagelige, men også ældre katte kan smittes. Kattesyge er en meget smitsom virussygdom. Smitte sker ved direkte kontakt mellem kattene, fordi virusen bliver udskilt gennem afføringen. Virusen er i stand til at overleve i lang tid uden for katten, så smitte behøver ikke kun at ske ved direkte kontakt. er hurtigt og der er en høj dødelighed. Sygdomstegn er stærkt påvirket almentilstand, høj feber, opkastninger, diarré og appetitløshed, og den ender ofte dødeligt. De katte, der overlever sygdommen, kan blive kronisk syge med udtalt utrivelighed.
Vaccinationsinterval: Basisvaccine, revaccination efter 1 år og herefter hvert 3 år.

 

2/3. Katteinfluenza

Katteinfluenza skyldes forskellige infektioner i kattens øvre luftveje, men i ca. 85 % af tilfældende skyldes det infektion med felin rhinotracheitis herpesvirus eller Calicivirus. Katteinfluenza er utrolig smitsomt og smitte kan ske ved direkte kontakt mellem kattene, men virussen kan også spredes gennem luften. Symptomer på katteinfluenza er feber, nysen, øjenflåd, evt sår i mund og tilstødende kan katten få lungebetændelse. Sygdomsforløbet og prognose afhænger af hvilket virus og hvor mange virus/bakterier, der er involveret, samt hvor tidligt i forløbet katten kommer under behandling. Katteinfluenza kan være dødeligt.
Vaccinationsinterval: Basisvaccine og herefter hvert år.

 

4. Chlamydiainfektion (chlamydia felis)

Chlamydiainfektion skyldes bakterien Chlamydia felis. Sygdommen er smitsom og sker ved direkte kontakt. Det er især katterier og hustande med mange katte, der kan have problemer med sygdomme. Katte med chlamydiainfektion vil ofte have øjenbetændelse. Selve sygdomsforløbet vilnormalt være mildt og kortvarigt.
Vaccinationsinterval: Basisvaccine og herefter 1 gang årligt.

 

Leukæmi (FeLV)

Katteleukæmi forårsages af et retrovirus, der kaldes Felin leukæmivirus med forkortelsen FeLV. Virusen ødelægger de hvide blod-legemer og kan give anledning til kræft og blodmangel. Katte-
leukæmi forekommer i Danmark men især steder, hvor der er mange katte samlet.                               Virussen udskilles hovedsageligt gennem spyttet. De fleste katte bliver derfor smittet ved tæt kontakt med en inficeret kat, især gennem almindelig soignering og slikning, men også ved bid. Hvis en drægtig hunkat er inficeret, bliver fostret også smittet. Symtomer kan være mange forskellige, men overordnet sker der det for katten, at immunapparatet svækkes og derfor er den ikke i stand til at bekæmpe andre sygdomme.
!!!Sygdommen kan ikke kureres og smittede katte bør aflives, da de kan smitte andre katte!!!
Vaccinationsinterval: Basisvaccination og herefter hvert år.


 Sundhedsundersøgelse


-udføres altid i forbindelse med vaccination-

 

I forbindelse med den årlige vaccination udfører Skørping Dyreklinik altid en grundig sundhedsundersøgelse for at opfange eventuelle sygdomstegn hos hunde/katte. Hunden/katten ældes hurtigere end mennesker med deraf følgende skavanker, som kan være svære at erkende tidligt for ejer. Ved sundhedsundersøgelsen tjekkes hunden/katten efter et i forvejen fastlagt skema (se nedenfor). Vi lægger meget vægt på denne undersøgelse for at forebygge i stedet for at behandle.

Hunden bliver ved sundhedsundersøgelsen vejet og alle notater skrives i dyrets journal. Hundens/kattens trivsel diskuteres, samt behov for eventuelle blodprøver eller andre relevante ekstra undersøgelser.

   -Øjne og øjenlåg betændelse, slimhindens farve, uklarheder i øjet mm
   -Næse flåd, hævelser mm
   -Tænder og mundhule tandsten, løse tænder, tandkødsbetændelse, tilbageholdte tænder mm
   -Ører (evt otoskopi) øremider, øregangsbetændelse, fremmedlegemer mm
   -Hjerte/lunger (stetoskopi) unormale tilstande diskuteres og noteres
   -Hud og hårlag herunder utøj, fældning, skæl, mat pels mm
   -Lemmer besværet gang, halthed, hævelser mm
   -Poter og kløer rødme mellem trædepuder, negleklip hvis tiltrængt
   -Navle og lyskeregion brok
   -Bughule mærkes igennem udfyldninger, ømheder eller andre unormale tilstande
   -Halen haleknæk
   -Analkirtler ved problemer klemmes analkirtler
   -Ernæringstilstand fodring diskuteres evt slankeprogrammer
   -Afførring Evt laboratorieprøve for orm hvis det skønnes nødvendigt

Tid til vaccination/sundhedsundersøgelse kan bestilles på telefon 25777274 eller online her

 


        

 

Read More